SongWriters Corner
Velkommen > Referencer.

Referencer.


Succes på Kirsebærfestivalen i Kerteminde 
Foreningens medlemmer havde stor succes med deres optrædener og blev rigtigt godt modtaget af publikum og arrangørerne.

I dagene 18 til 20 juli optrådte medlemmerne Kirsia Isabella, Micael Castor, Ole Rolf Lassen, Dan Rose, Caper Clowns, Thorbjørn Joensen og Elborg/Maribo rundt omkring i byen på scenerne på Torvet, Trollegade, Langegade og Restaurant Rudolf Mathis.

Festivalen havde vel omkring 60.000 besøgende over de tre dage - og der var rig lejlighed til, at få smagt kirsebær - og ikke mindst dejlig italiensk mad, som medlemmerne fik som forplejning.

Efter festivalen har foreningen allerede fået tilsagn om, at vi er meget velkomne til næste år igen. 

Koordinatoren for festivalen skrev efterfølgende til formanden:
Det er os der takker så hjerteligt for jeres og særligt din kæmpe store indsats for Kirsebærfestivalen. Det var så fedt at have jer med, og vi har fået vildt mange positive tilbagemeldinger om jeres indsats.
Reserver allerede nu 17-19 juli 2015 – og håber at se endnu flere af dine supergode folk.