Anne og Charlotte spiller sammen i flere sammenhænge. Det er den store kærlighed til musikken og samhørigheden, der er grobund for, at de har skabt deres egen lille konstellation, som indtil videre spiller numre, Charlotte har skrevet. Teksterne er primært danske, men også engelske tekster har Charlotte prøvet sig frem med. ”Vi hygger os med det og arbejder på at lave musik sammen også! Det bliver nok den danske, der tager over, for det er her, vi selv er eksperter i at lege med sproget!”

Anne Rye har spillet musik hele sit liv. I en relativ tidlig alder fik hun smag for bassen, der er blevet hendes tro følgesvend i de efterhånden mange forskellige bands, hun har spillet i (ex Sweet Molly og Cotton 5). Men bassen er kun et af adskillige instrumenter, Anne spiller på. Som musiklærer bliver guitaren flittigt brugt, men også klaver og trommer spiller hun på. Anne har gennem tiden lavet en del børnemusik. Hun står sammen med Tommy Hovgård Nielsen bag opstarten af Gislev Musik Festival tilbage i 2001. De seneste mange år har hun været formand.

Charlotte Lintrup er derimod ret ny på guitaren. Den har været en del af tilværelsen siden 2012. Det har været sangen, der har stået hjertet nær siden den helt unge alder. Udover guitaren kan hun finde tonerne på et klaver og spille lidt bas. Alligevel har sangskrivningen sneget sig ind på hende sammen med guitaren, og hun har lavet både voksen- og børnemusik. Charlotte er ligeledes en del af hele arbejdet med at lave Gislev Musik Festival hvert år. Charlottes tekster tager ofte udgangspunkt i personer fra den nære omgangskreds. Musikgenren kan vel bedst betegnes som glad, men også eftertænksom pop-musik, hvor begge er med på vokal.

 

Udover deres egne kompositioner danner de par i konstellationen CLAR design, der optræder med kreative indslag og covernumre til diverse private arrangementer.

 

Anne Rye og Charlotte Lintrup
Holmevænget 18
5854 Gislev

Mobil A: 22972409
Mobil C: 40766949
ryelintrup@gmail.com