Referat GF 2020

Songwriters Corners Generalforsamling søndag d. 26. januar
2020 kl. 14.30 i GuldGruben, Wilsonsgade 17A, Nyborg

1. Valg af dirigent
2. Valg af referant og stemmetællere
3. Forkvindens beretning
4. Fremlæggelse af foreningens regnskab
5. Valg af de tre nye bestyrelsesmedlemmer + 1 suppleant
6. Indkomne forslag – se nedenfor
7. Eventuelt

Indkomne forslag:
Forslag til ændring af vedtægternes paragraf 9 punkt 2 til enten følgende A eller B –
- eller evt. begge dersom midlerne rækker til det:
Nuværende/ gældende ordlyd:
2. Ved opløsning tilfalder foreningens midler velgørende formål til fremme af børns
musiske evner, med særlig vægt på hjælp og støtte til handicappede børn.

Foreslås af Kirsia ændret til:
A. Ved opløsning bruges foreningens midler (inklusiv de midler der kommer ind ved salg af foreningens værdier – såsom kamera, musikanlæg m.m. (køberen kan naturligvis først afhente anlægget efter festens afholdelse – med mindre vi bruger et andet musikanlæg der) til afholdelse af et festligt og hyggeligt arrangement med musikindslag/ optræden fra foreningens medlemmers side, hvor foreningen betaler forplejning, om nødvendigt leje af lokation, samt PR og KODA hvis det åbnes for offentligheden (hvilket i bedste fald kan ha’ fremadrettet reklameværdi for de optrædende medlemmer).

Det er foreningens senest gældende bestyrelse der tilrettelægger og sørger for en god afvikling af arrangementet. En festlig og værdi afslutning på foreningens fine mangeårige virke.

B. Ved opløsning bruges foreningens midler (inklusive midlerne fra salg af vores anlæg osv.) til at holde foreningens website kørende nogle år endnu samt honorere en frivillig fra foreningen til, at være om sig m.h.t. at følge op på hidtidige engagementer så som Syrendage, Kirsefestival, Middelfart handel og lignende og melde ud til fortsat interesserede blandt medlemmerne, ang. mulighed for at optræde i disse sammenhænge.
Således sikres en blød overgang for de medlemmer der stadigt ønsker at udnytte de gode kontakter/ det netværk der gennem årerne er bygget op.

Ad 1.
Valg af dirigent.
Micael Castor valgt som dirigent.
Micael kunne konstaterer at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.
Der var 5 fremmødte
2. Valg af referant og stemmetællere
Flemming blev valgt som referent og stemmetæller
3. Forkvindens beretning
Forkvinden orienterede om årets aktiviteter.

Kirsebærfestivalen i Kerteminde. Vi afholdt mange koncerter under gode og forbedrede forhold. De vender tilbage når de har evalueret-
Grønlykkegaard. Dejligt arrangement med mange mennesker og god forplejning.

Syrenfestivalen på vestfyn. Godt arrangement med gode forhold og aflønning til musikerne, men meget få tilskuere.
Middelfart æbledage. Dejligt arrangement med mange mennesker. Også de lover bedre sceneforhold næste år.
Odense Musikbibliotek- Spil Dansk dagen. Vi spillede der to dage under gode og ordnede forhold. Dog kunne vi ønske at scenen og arrangementet fik en mere fremtrædende plads, så flere ville få øje på arrangementet.

Langeshave Svendborg. Arr. I boligforening. Et fint arrangement med 20 tilskuere. Velorganiseret og dejligt lyttende publikum.
Øhavsmarkedet i Rudkøbing. Hyggeligt arrangement på Torvet sammen med markedsboderne.

Bemærkninger til forkvindens beretning:
Micael havde plusser og minusser ift. Arrangørerne. Han foreslog også at undersøge mulighederne i Assens.
Campingpladser rundt omkring kan også være en mulighed,- og man kan se på kulturnætter i det fynske område.
Foreningens formand og tidligere formand fik meget ros for arbejdet med at skaffe arrangementer. Det er et tidkrævende arbejde.
Forkvindens beretning blev herefter godkendt med applaus!


4. Fremlæggelse af foreningens regnskab
Ole Rolf fremlagde foreningens regnskab, der blev godkendt Det er ikke stort og vi har ikke mange penge men tingene hænger sammen. Der blev udtrykt utilfredshed med bankgebyrernes størrelse, ikke mindst set i forhold til hvor lidt vi bruger banken.

5. Valg af de tre nye bestyrelsesmedlemmer + 1 suppleant
Micael blev valgt til bestyrelsen. Øvrige fortsætter med uændret konstituering.
Det blev luftet, om man er indstillet på at fortsætte aktiviteterne og en fortsættelse af foreningen, om de enkelte selv er med på at arbejde aktivt for sagen.
Det blev bl.a nævnt:
• At det er vigtigt at give vækstlaget af unge nogle spillemuligheder,
• At vi kan fortsætte som arbejdende værksted og have afsættet for udadvendte aktiviteter der
• Arbejde med dagligstuekoncerter
• Evt samarbejde med Århus Sangskriverværksted for synenergieffekter

Det besluttedes at foreningen fortsætter i endnu 3 måneder og undersøger på baggrund af de fremførte ideer(og gerne flere) om der er kræfter til at fortsætte .
Det opsummeres på en ekstraordinær generalforsamling søndag d. 26. april kl. 14 – 16, sted følger.
Bestyrelsen udsender åbne referater til medlemmerne i undersøgelsesperioden i et forsøg på at involvere og aktivere medlemskredsens 17 mennesker før, og op til næste generalforsamling

6. Indkomne forslag – se nedenfor
Kirsia havde indsendt to ændringsforslag som erstatning for vedtægternes paragraf 9 stk. 2.
Begge forslag blev vedtaget og erstatter nævnte paragraf

7. Eventuelt

Greg foreslog en form for deltagelse i Forfestivalen i Rudkøbing, måske fra en bod hvor vi både sælger (øl) og spiller.
Afslutningsvis var der stor og fortjent ros til forkvinden for et fint arrangement med rigtig god forplejning i
Guldgruben i Nyborg.
Ref.
Flemming